mandag den 5. marts 2012

Krigsmuseum.

I torsdags var jeg på krigsmuseum inde i Hanoi. Det var spændende, og hvis jeg havde været opmærksom på åbningstiderne, havde jeg brugt mere tid derinde! De åbner kl. 8 og holder middagslukket fra 11.30-13.00 , og har så igen åben til 16.30. Jeg kom ved 10-tiden, så nogle af tingene gik jeg lidt hurtigt over.
De er et museum med alle mulige genstande fra forskellige krige i Vietnam. Der er udstillet våben helt tilbage fra 1100-tallet. Det der fylder mest er dog genstande fra Vietnamkrigen, hovedsageligt ting og våben brugt af vietnameserne, men også nogle genstande og personlige egendele fra amerikanerne. 
Det der fylder mest på museet, er den samling tanks, fly og missiler der er udstillet udenfor! Jeg vil helt sikkert derind igen, jeg tror det bliver når Karl kommer, for det vil interessere ham meget! Igen gav jeg kun 20.000 VDN for at komme ind. Med de priser kommer jeg til at se mange museer inden jeg skal hjem! Alima og jeg snakker om at tage på kunstmuseum på lørdag.
I går kom vi hjem fra Sapa, et bjerg område i det nordlige Vietnam. Det var en flot tur, desværre reddede jeg mig en omgang mave influenza, så indlægget om turen må vente, kræfterne er stadig små...


God dag allesammen!   

2 kommentarer:

  1. Sikke en masse spændende I oplever! Og også oplevelser med indlagt gru, som historien jo er.
    Rigtig god bedring med din maveinfluenza, Karen!

    SvarSlet
  2. Ja, det er spændende at lære lidt om landets historie på godt og ondt!
    Tak, jeg håber godt nok snart det er ovre igen, det er trist at skulle ligge i sin seng!

    Flot tunika på din blog i øvrigt, Madame :-)

    SvarSlet