tirsdag den 27. marts 2012

Dyt båt, forurening og sort snot!!

Vi er tilbage i Hanoi efter vores lille ferie. 
Tilbage i lejligheden... Tilbage i trafikken... Tilbage i den evige larm i Hanoi...!


Det var fire skønne dage i Hoi An, og yderst tiltrængt at komme væk, slappe af og nyde godt vejr og god stemning!


Så nu er hverdagen igang igen... Det skal man nok lige vænne sig til!
Vi har idag været ude og se en anden institution for børn, og i morgen skal vi se en børnehave. Det er steder, der måske er mere egnede for ergoterapeut studerende, som gerne vil til Vietnam... Det var et dejligt sted med store lyse lokaler og læreinder, der ikke råbte og skreg! Vi så naturligvis kun en brøkdel af stedet, men jeg synes umiddelbart det virker som et sted med mere samarbejdsvilje. Der skal faktisk heller ikke så meget til!
Så nu er vi spændt på at se børnehaven i morgen!


Det gode vejr er kommet til Hanoi i denne uge, så vi satser på vi kan få noget vasketøj tørt inden det begynder at lugte surt...!

2 kommentarer:

  1. Jeg håber, I får nogle gode oplevelser i børnehaven i dag. Spændende at læse om alle de indtryk, I får!

    SvarSlet
  2. Det var en rigtig god oplevelse: Dejlige lyse lokaler, glade børn, lærere der respekterer børnene og engelsk undervisning fra de er 4 år. Vi kunne rent faktisk snakke med børnene! Der, hvor jeg er i praktik kan vi jo ikke engang tale med læreinderne, for de forstår ikke engelsk, og så møder man børn på 5-6 år, der starter en samtale med os!!! Det var skønt at se. Det er en børnehave for "normale" børn, men de arbejder sammen med den institution vi så igår. Så nogle af børnene med autisme eller sproglige vanskeligheder kommer over i børnehaven et par gange om ugen.
    Så man ville sagtens kunne tage derned som ergoterapeut studerende og få en masse ud af det!!

    SvarSlet