Hverdagen er begyndt!

Så er vi igang med praktikken, og hold da helt op det var noget af et chok! Der er meget stor forskel på, hvordan man gør tingene her og i Danmark!

Vi startede op mandag med en rundvisning på Sao Mai, hvor vi så nogle af de forskellige klasser. Der er børn med indlæring vanskeligheder, autisme, down syndrom og cerebral parese. Der er ca 250 børn i alt, så der er mange klasser! Der er typisk to-tre læreinder i hver klasse, og der er streng disciplin og hård afstraffelse, hvis ikke børnene gør som de skal!

Tirsdag skulle jeg sidde og observere børnene i en klasse med autister. I løbet af dagen blev jeg sat til at tegne, vaske gulv og tvangsfodre børn. Ikke lige min forestilling af ergoterapi!!!
Onsdag skulle vi også observere, og jeg var i den samme klasse. En af drengene gjorde ikke som han skulle i undervisningen, så læreinden tog et kladdehæfte, rullede det sammen og gav ham en på siden af hovedet. Så gik jeg! Det kunne jeg slet ikke klare at se på!

Jeg var meget frustreret efter de to dage, for jeg var slet ikke sikker på jeg kunne få noget fagligt med mig herfra. Jeg så for mig, at jeg skulle vaske gulve og tvangsfodre børn (det mindede mig om frois gras gæs) i ni uger!

Men efter vores vejledere havde møde med Dr. Lan (stifter og forstander) faldt tingene mere på plads. De blev klar over, at vi ikke bare er frivillig arbejdskraft og at vi rent faktisk er her for at lære og lære fra os. Vi kommer jo med en viden, som kan optimere deres træning og aktiviteter endnu mere! For de gør rigtig mange gode ting! Der er super meget relevant træning med de her børn, og man får en fornemmelse af, at de arbejder for at børnene skal kunne klare sig selv og få et job!

Så der er en masse at tage fat på, og vi glæder os begge to til det. Vi skal bare vænne os til, at vi ikke har en underviser eller vejleder stående bag os i alt, hvad vi gør. Vi skal selv opstille hypoteser, afprøve dem og konkludere resultaterne, og det er jeg sikker på kommer til at give en rigtig god læring!

Knus fra Hanoi :-)